Om ejendommen
A/B Axel Heides Gård er en andelsboligforening med 84 lejligheder.
Projekteringen af Axel Heides Gård begyndte i 2000 / 2001 og bygningen var klar til indflytning i efteråret 2003.
Ejendommen er tegnet af arkitekt Søren D. Schmidt og lejlighederne blev i 2002 udbudt til salg af Kuben A/S.
Bygningen består overordnet set af 2 ejerlejligheder:
Den ene - alle andelsboligerne - ejes af A/B Axel Heides Gård og
den anden - Nettos forretning i stueetagen mod Artillerivej - ejes af Salling Group.
De to dele er etableret som en fælles ejerlejlighedsforening: E/F Axel Heides Gård
Ejendommen består af 4 opgange til 5. sal (Artillerivej og Axel Heides Gade) samt
3 opgange til 6. sal, hvor der øverst er 6 penthouselejligheder (J.C. Christensens Gade).
Der er elevator i alle opgange samt handicaplift i de opgange, hvor der er niveauforskel mellem gadeplan og elevator. Gadedørene er aflåst og der er dørtelefon til besøgende.
Hver lejlighed har tillige et mindre opbevaringsrum i aflåst område i kælderetagen.
Der er aflåst parkeringskælder med nummererede p-pladser til 44 biler, 10 p-pladser til ladcykler samt plads til almindelige cykler.
Der er yderligere et antal p-pladser i Axel Heides Gade og J. C. Christensens Gade.
Det er hverken muligt eller lovligt at parkere på Artillerivej.
I parkeringskælderen kan der på et antal af pladserne bestilles opsætning af ladeboks til el-biler.
BEMÆRK: Gaderne omkring ejendommen er omfattet af følgende regler:
Op til tre timers gratis parkering i tidsrummet kl. 08-19 på hverdage.
NB: Der kan IKKE tilkøbes yderligere parkeringstid.
Weekender og helligdage er uden begrænsning, dvs. gratis parkering og ingen tidsbegrænsning.
Ejendommens beboere kan hos Københavns Kommune bestille en beboerlicens.
Licensen er gratis for bilens ejer, der skal have folkeregister adresse i ejendommen.
Beboerlicensen giver ret til ubegrænset parkering i hele parkeringszone HA - herunder
Axel Heides Gade og J.C. Christensens Gade samt sidegaderne til Axel Heides Gade.
'Gæstelicens' kan af beboere bestilles, således at parkering ud over de 3 timer er tilladt.
Gæstelicensen gælder på bestillingsdagen og de to efterfølgende kalenderdage.
Ejendommen har et fælleslokale, som andelshaverne kan leje efter forudgående bestilling.
Det koster kr. 400,- for 1. dag og kr. 200,- pr. ekstra dag.
I ejendommens gård er der en græplæne samt en lille legeplads - hovedsagelig til mindre børn - hvorfor der ikke må være hunde i gården. Det er ikke tilladt at ryge i gården.
Der er også et antal borde med faste bænke.
Gården er åben ud mod 'den grønne kile' - der ligger mellem gaderne Islands Brygge og Artillerivej - og således forbinder 'den blå havnefront' med 'den grønne Amager Fælled'.
Om andelsboligforeningen
Andelsboligforeningen Axel Heides Gård afholdt stiftende generalforsamling 26. februar 2002 og indflytningen i ejendommen blev påbegyndt i 3. kvartal i 2003.
Bestyrelsen består af 5 - 7 andelshavere og 1 - 2 suppleanter, der vælges på den årlige generalforsamling til at forestå den daglige drift af foreningen.
Generalforsamlingen holdes hvert år inden udgangen af april måned.
Indkaldelse sker skriftligt med 14 dages varsel. Regnskabet udsendes sammen med indkaldelsen.
Bestyrelsen har ansvaret for foreningens økonomi og for at sikre en hensigtsmæssig drift af foreningen og vedligeholdelse af ejendommen, hvilket sker i samarbejde med foreningens generalforsamlingsvalgte administrator Boelskifte Advokater og foreningens byggetekniske rådgiver Plan 1 A/S, der også udarbejder og vedligeholder ejendommens drifts- og vedligeholdelsesplan.
Foreningens regnskab følger kalenderåret.
Regnskabet revideres af Grant Thornton Danmark - Godkendt Revisionspartnerselskab.
Venteliste
Hvis man ønsker at købe en lejlighed i foreningen, skal man starte med at skrive sig på foreningens venteliste.
Det sker via linket 'Notering på venteliste' - 3. punkt i menuen i venstre side.
Waitly står for alle noteringer på den eksterne venteliste, som administrator bruger ved udsendelse af tilbud, når en lejlighed bliver sat til salg.
Alle salg sker via ventelisten.
Der er kun frit salg for sælger, hvis ingen på ventelisten ønsker at købe.
Nuværende andelshavere kan blive skrevet på den interne venteliste.
Oplysning herom findes i ProBo, som en punkt under afsnittet 'informationssider'
Kontakt evt. bestyrelsen eller administrator for nærmere oplysninger.
Man kan som tilmeldt på Waitly's side se, hvilket nummer på listen man selv er.
Prisen for at stå på ventelisten er kr. 250,00 pr. år. ( februar 2026 )
Bestyrelsen kan ikke hjælpe med at blive noteret på ventelisten.